HEA 240-bjælker på kun tre timer med Nordeuropas største rørlaserskærer

HEA Bjælker laserskåret

“På den nye maskine kan vi skære emner op i Ø356 i både aluminium, stål, kobber og messing og bærer op til 135 kg per meter”, fortæller fabrikschef Henrik Bøgh, og fortsætter: “For vores kunder, bl.a. i byggebranchen, betyder det optimeringer og store besparelser i deres egen produktion, uden at de og vi behøver at gå på kompromis med kvaliteten. For med vores nye anlæg kan vi netop kombinere præcision, hurtighed og kvalitet til kundens fordel.”
Tidligere har man skulle hele vejen til Italien for at finde en tilsvarende kapacitet. Nu kan bygherrer i det nordlige Europa få skåret emnerne “lokalt”, hvilket giver helt nye muligheder og besparelser i projekterne.

Dyre overflødige arbejdsgange skæres væk
I en aktuel case hos QuickTube blev der bestilt 8 emner i HEA 240-bjælke. Den traditionelle arbejdsgang ville normalt omfatte:
– Opmålinger og afmærkninger af emnet
– Afkortning ved en båndsav
– Udarbejdelse af skabelon til afmærkning af huller
– Boring af huller

Alle disse opgaver vil det tage 6 mandetimer at udføre pr. emne på eksempelvis 6 meters længde.

”På vore nye laserskærer udfører vi det hele i én arbejdsgang. Og vi bruger kun 30 minutter på opgaven. Alle 8 emner i bestillingen klarede vi på ca. 3 timer, hvor traditionelle leverandører ville bruge ca. 4 dage på opgaven. Vores effektive produktion af HEA 240 -bjælker er kun ét eksempel på, at vi har en maskinpark, der sikrer vores kunder maksimal fleksibilitet og konkurrencedygtige priser. Og så gør det jo heller ikke noget, at vores kunder kan nedbringe deres leveringstider”, fortæller Henrik Bøgh og konkluderer: “Alt dette gør, at vi med overbevisning kan sige til vores kunder, at rørlaserskæring er fremtiden inden for byggebranchen”.

FAKTA
Rørdiameter: Ø10 til Ø356
4-kantrør: 260 x 260 mm
Rekt. rør: 300 x 200 mm

Åben profil:
L-profil: 30 x 30 – 200 x 200 mm
HEB: 140 – 260 mm
IPE: 80 – 300 mm
UPE: 140 x 60 – 300 x 100 mm

Godstykkelse: Op til 20 mm
Materialer: Stål, alu, kobber og messing
Længder: Op til 15 meter rør
Max vægt: 135 kg pr. løbende meter