Kom tættere på en Femern ordre

femern

Kom tættere på en Femern ordre ­– bliv underleverandør med Henrik Bøgh som projektkoordinator.
QuickTube deltager i den internationale erhvervskonference Fehmarn Link Business Conference ´20 (FLBC) torsdag den 12. marts på Lalandia i Rødbyhavn. Det er startskuddet til anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen. Konferencen ventes at tiltrække omkring 600 deltagere fra Skandinavien og Tyskland samt fra andre europæiske lande.

QuickTube deltager fordi konferencen primært har fokus på de forretningsmuligheder, der opstår i forbindelse med byggeriet af Femern Bælt-tunnelen de kommende år. Og da vi kan levere byggestål af høj præcision og kvalitet med Nordeuropas største 3D rørlaserskærer, så har vi noget seriøst at byde ind med. Vi kan bl.a. skære store emner i op til 15 meters længde og rør Ø356 mm x 20 mm, samt løfte 135 kilo pr meter på vores egen fabrik, og derefter fragte det direkte ud til byggepladsen. Det giver helt unikke muligheder i store projekter som Femern Bælt-forbindelsen.

På konferencen får Henrik information om den overordnede tidsramme for opstart af de store anlægsarbejder, samt retningslinjer for, hvilke kriterier de internationale konsortier vil kræve af underleverandører, der ønsker at kvalificere sig som leverandører. Denne viden vil han drage nytte af sammen med vores dygtige samarbejdspartnere og leverandører.

Du er velkommen til at kontakte Fabrikschef Henrik Bøgh på tlf. 22 72 33 66 til en sank om et samarbejde.