Tak for en forrygende modtagelse af vores nye laserskærer

Team QuickTube siger tusinde tak for den overvældende interesse ved vores reception d. 31. maj 2017, hvor vi viste potentialet i vores nye 37 meter lange rørlaserskærer frem.

Allerede fra kl. 10 var der godt med gæster i vores nye produktionshal på Egestubben. Kunder, kontakter, samarbejdspartnere og venner af huset udgjorde den interesserede forsamling, der så maskinen folde sig ud i praksis.

“Det er dejligt at se så mange mennesker her i dag. For det er bestemt en meget stor dag for QuickTube, der fremover kan tage nogle nye og meget store skridt. For med anlægget her fra Adige kan vi tilbyde vores kunder nogle dimensioner og hastigheder, der er helt fænomenale. Så vi er meget stolte af maskinen, og vi har glædet os til at vise den frem”, fortæller fabrikschef Henrik Bøgh.

 

 

Kim Andersen, Hedema A/S, var en af dem, der lagde vejen forbi: “Vi skulle da over og se Henriks og QuickTubes nye investering, og den ser spændende ud. Den er jo gigantisk i forhold til dem, der er på markedet i dag. Det er en anden dimension end dem, vi er vant til at se”, erkender han.

Jacob Svendsen, ES Stålindustri i Vildbjerg, var også imponeret over mulighederne i anlægget: “Jeg synes, det er meget interessant, at der kan arbejdes med bjælker. Det gør det også interessant for andre af de virksomheder, vi arbejder sammen med, fordi der ikke skal saves og bores. Nu skal vi ud og sælge ideen ind til vores kunder og fortælle dem om mulighederne. Vi vil jo gerne tilbyde hele paletten, og nu kan vi købe endnu mere til fra QuickTube, når det gælder bjælker og rør til opgaver.”

Det skortede ikke på positive ord og store forventninger til vores nye maskine. Det gjorde heller ikke festlighederne mindre, at vi samme dag fik overrakt vores sprit-nye ISO-9001:2015 certifikat.
Heldigvis er det ikke bare flotte ord det hele, men er allerede slået igennem i vores ordrebøger. Nu smøger vi ærmerne op og går i gang med at leve op til de store forventninger og bevise, at fremtidens rørlaserskærer står lige midt på Fyn!

 
IMG_0368 IMG_0391

IMG_0398 IMG_0437